• 27 sager om vold og forsøg på vold efter Brøndby-kamp

    Источник: BDK Borsnyt / 27 май 2024 04:37:19   America/New_York

    Der var i alt 27 sager om vold og forsøg på vold mod politifolk efter superligakampen mellem Brøndby IF og AGF på Brøndby Stadion søndag. Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse mandag. Efter kampen blev fansene fra AGF tilbageholdt på Brøndby Stadion i en kortere periode. Da fansene skulle forlade kampen omkring en halv time efter kampens slutfløjt, blev de angrebet af uromagere og var nødt til at søge tilbage til stadionet for at søge ly, lyder det i pressemeddelelsen. Der gik flere timer, før AGF-fansene kunne forlade området. Også spillerne fra AGF var forhindret i at forlade stadion i en længere periode på grund af de uroligheder, der foregik. Tre personer blev søndag anholdt i forbindelse med kampen. Politiet skriver i pressemeddelelsen, at der sandsynligvis vil komme flere anholdelser i den nærmeste fremtid. Politiet vil blandt andet bruge overvågningsvideo til at efterforske episoderne nærmere. - Vi har forståelse for, at mange fodboldfans havde følelserne uden på tøjet i går i forbindelse med afgørelsen af det danske mesterskab - men at angribe fredelige fans og begå vold mod politifolk er helt uacceptabelt, siger politiinspektør Tenna Wilbert i pressemeddelelsen. I en pressemeddelelse søndag oplyste Københavns Vestegns Politi, at der blandt andet blev kastet med romerlys. Politiet måtte tage tåregas, politistave og hunde i brug. Kampen endte med en 3-2-sejr til AGF, og dermed formåede Brøndby-mandskabet ikke at vinde guld i sæsonens sidste runde. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/27-sager-om-vold-og-forsoeg-paa-vold-efter-broendby-kamp
Опубликовать